Solrød

Solrød AutoCare er KOED Partnerværksted

Om os

Solrød AutoCare blev etableret i 1997 og er for nylig blevet ombygget, så det fremstår som et helt nyt og topmoderne værksted indrettet efter BMW’s forskrifter. Værkstedet har 6 lifte, der kan håndtere alt fra små biler over elbiler til store, pansrede ministerlimousiner, og her arbejder 4 mekanikere, som hver dag holder Solrød AutoCares gode ry i hævd. Når du afleverer din bil, kan du vente i den lækre kundelounge med TV, wifi og kaffe eller benytte en af værkstedets lejebiler.

Kontaktoplysninger

Fokus på BMW

Folkene hos Solrød AutoCare har arbejdet med BMW i mere end 20 år og har en stor forkærlighed for mærket. Indehaveren Karsten har altid selv haft BMW og ejer blandt andet en BMW E30, som han løbende pusler om. Den store BMW-passion er nu taget et skridt videre, i kraft af at Solrød AutoCare er blevet KOED Partnerværksted. De mange års samarbejde med KOED gør det muligt at give BMW-ejere endnu bedre service, blandt andet ved at have et bredt udvalg af servicedele på lager og hurtig adgang til specialdele.

Vores specialer

Hos Solrød AutoCare kan du få udført stort set alle opgaver på din BMW, herunder almindelig service, reparationer, dækskift, fejlfinding og montering af udstyr. Værkstedet klarer både små og store motor- og gearreparationer, autoskader og glasskader. De udfører også kodning via ISTA og tilbyder specialkodning, hvis det er nødvendigt. Derudover råder de over et omfattende udvalg af værktøjer til både mekanisk og elektrisk arbejde, f.eks. reparation af stikforbindelser samt lysleder/MOST.

Vi tilbyder følgende

A/C service
Aut-gear service
Bil-leasing
Bil-salg
Bilsyn
BMW Keyreader
BMW-testudstyr (ISTA)
Digital servicebog
Dækhotel
Elektronisk diagnose & fejlfinding
Klassiske biler
Kundelounge
Låne/leje-biler
Skadereparation
Software-opdatering & kodning
Specialværktøj
4-hjulsudmåling

Altid den bedste løsning

Hos Solrød AutoCare møder du et engageret team med stor erfaring og et brændende BMW-hjerte. Her får du kvalitetshåndværk, hurtig levering af eventuelle specialdele og en service, der tager udgangspunkt i dine behov. Du kan derfor trygt overlade din BMW til værkstedet, når det handler om både service, vedligeholdelse og reparation.